Oliver Herman Lund Jensen
Jeg har så længe jeg kan huske, haft en stor interesse inden for IT, primært hardware og servere. I øjeblikket er jeg i gang med uddannelsen som Datatekniker med speciale i Infrastruktur hos EUC Syd, og jeg ejer fire servere – tre i pc-kabinetter og en 2U Dell PowerEdge R710.
Skynet
Min selvbygget Unraid server
Specifikationer
-
CPU
Serverens CPU er min gamle AMD Ryzen 9 3900x med 12 kerner og 24 tråde
-
RAM
Serveren har 28GB af noget tilfældigt DDR4 ram, som jeg planlægger at opgradere
-
Motherboard
Asus ROG Strix B450-f gaming rev. 1
-
GPU
MSI GTX 1650 Super
-
PSU
Serveren har en Chieftec 750 watt strømforsyning
-
Køling
Serveren er udstyret med
3x Noctua NF-A12x25 til generel køling
1x AMD Wraith PRISM til cpu køling -
Storage
1x Seagate ST2000DM008 2TB: Denne disk fungere som parity
1x Seagate ST2000DM001 2TB
1x Seagate ST1000DM010 1TB
1x Toshiba DT01ACA100 1TB
1x Seagate ST2000VX000 2TB
1x Sandisk 32GB USB: Dette er hvor Unraids OS ligger, da det kører i RAM
Lidt om serveren
Ideén om at oprette min Unraid-server opstod, efter at jeg havde lukket min Dell PowerEdge-server. Jeg ønskede stadig at kunne hoste services for mig selv, mine venner og familie, men jeg ønskede noget, der var støjsvagt og havde mere lagerplads, især da SAS-diskene er dyre, mens SATA-diskene er relativt billige. Så besluttede jeg mig for at bygge en ‘almindelig’ pc og bruge den som server. I stedet for at anvende Proxmox igen, besluttede jeg at give Unraid en chance med deres 1 måneds prøveperiode og den har kørt Unraid lige siden
Jeg købte selve kabinettet af en ven, der ikke længere havde brug for det. Kabinettet er et unbranded pc-kabinet med døre på begge sider, der kan foldes ned, og det har endda et motherboard-tray, der kan tages ud, hvilket gør det meget nemt at bygge og ændre i.
Nogle af diskene havde jeg allerede liggende, og der var allerede en WD Black installeret i kabinettet.
For at minimere støjniveauet på serveren købte jeg tre Noctua NF-A12x25 PWM-blæsere. Desuden er kabinettet i forvejen lyddæmpet med skum i panelerne. Dog bruger serveren en AMD Wraith PRISM cpu køler, som laver en smule støj. Den fulgte med processoren i pakken, og jeg ikke har opgraderet den endnu.





