🧱

Ceph

SSD-baseret block-storage spredt over flere cluster-nodes med 3x replikering. En VM's disk følger med, uanset hvilken node den kører på.

Ceph RBD 3x replikering SSD-pool Live migration

SSD-poolen (Tier 1)

  • Hydrax10 diske, ca. 2,9 TB raw
  • Orion1x 120 GB SATA
  • Skynet250 GB M.2 (helbred bekræftes før drift)
  • I altca. 3 TB raw, ca. 1 TB brugbart ved 3x replikering

Hvad man kan forvente

Diskene er consumer-SSD'er uden power-loss protection, så forvent middelmådig vedvarende skrive-latency sammenlignet med enterprise-gear. Det er en accepteret afvejning for et homelab.

Til gengæld ligger block-storage distribueret og replikeret, så en VM's disk følger med til en hvilken som helst node. Det er fundamentet for live migration og HA. Hvor det er muligt, kører Ceph på et dedikeret storage-NIC per node.

SAS-poolen (Tier 1b)

Selesti har en pool af mekaniske SAS-diske (3x 10K + 1x 15K + 1x 1,2 TB). Det er endnu ikke besluttet, om den skal være en separat Ceph-pool med kun disk-fejltolerance, eller en lokal PBS-datastore.